Trægulv

Trægulve er et af de mest populære gulve i de danske hjem, da trægulve udover at være meget flotte, også er alsidige, nemme at rengøre og fordi de kan holde i mange år. Trægulv er den helt klassiske type gulv, som er et flot og holdbart materiale, og som giver et stilrent og naturligt udtryk i din boligindretning.

Trægulve kommer i mange forskellige typer, hvor det først og fremmest er træsorten i gulvet der afgør styrken og holdbarheden, men også ofte i hvilke farver og nuancer gulvet kommer i. Mulighederne er mange når det kommer til træsorten, hvor nogle af de mest almindelige er trægulve i eg og ask.

Af typer trægulve findes der plankegulve, parket, lamel og andre typer kompositgulve, som hver især har deres fordele og ulemper.

De mange varianter og typer af trægulve kan derudover hurtigt vise sig svære at vælge imellem, og derfor har vores eksperter dykket ned i trægulvenes verden, og set på hvilke typer og varianter trægulv man kan vælge, og hvornår man bør vælge det ene trægulv frem for det andet.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på nyt trægulv hos 3byggetilbud.dk

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på lægning af nyt trægulv af professionelle gulvlæggere.

Få 3 uforpligtende og gratis tilbud her

Hvad er et trægulv

Et trægulv kan defineres som et gulv der enten helt eller delvist er opbygget i træ, og som lægges i hele brædder eller planker, et plankegulv, eller i mindre stave, et parketgulv. Derudover fås trægulve også som laminatgulve og lamelgulve.

Ved trægulve taler man desuden om massive gulve, eller gulve som ikke er massive. Et massivt trægulv består gulvet af massivt hårdttræ, der er mere slidstærkt og holdbart end gulve i finer og andre sammensatte træmaterialer.

Trægulve der er lagt i stave giver mulighed for større variation i gulvmønster, der kan lægges i mosaik og sildebensmønster, hvor især sildebensmønstret i sildebensparket er et meget populært valg i de danske hjem.

Fordelen ved de massive trægulve er den store styrke og holdbarhed i gulvet, og det tykkere gulvlag tåler flere slibninger og afhøvlinger, end hvad de tyndere trægulve holder til. Til gengæld er de tyndere trægulve billigere og nemmere at lægge, så planlægger man at skifte gulvet forholdsvist ofte, så kan der være gode grunde til at vælge et ikke-massivt trægulv.

I sidste ende handler det om smag og behag, men også af ønsker og behov. For at gøre dit valg af trægulv nemmere, har vi i det følgende set nærmere på nogle af de mange fantastiske trægulve der findes.

Hvilket trægulv skal du vælge?

Hvilket trægulv man skal vælge afhænger både af ønsker og behov, og der er mange forskellige ting der skal overvejes inden man endeligt beslutter sig.

Som det første er det vigtigt at gøre sig overvejelser om hvor gulvet skal ligge, da der er forskel på hvor stærke og holdbare de enkelte trægulv er, og der derfor kan være behov for et særligt stærkt gulv.

I den forbindelse er det oplagt at overveje hvilken træsort man gerne vil have sit trægulv i, da det er styrken i træet der langt hen ad vejen afgør hvor stærkt og holdbart gulvet er. Træsorten vil også have indflydelse på gulvets udtryk, da nogle træsorter eksempelvis er lysere end andre, hvilket giver trægulve i forskellige looks.

Nogle typer trægulve vil også kunne gøre en forskel i udtrykket, da de kommer med mulighed for at blive lagt i forskellige mønstre, hvilket er tilfældet ved parket- og lamelgulve, hvorimod de massive plankegulve, som lægges i hele brædder og planker, har det samme ensartede udtryk.

I de følgende afsnit har vi set nærmere på nogle af de forskellige typer trægulve, herunder træsorter, typer, gulvopbygninger, priser mv.

Træsorter

Er du startet processen med at få et nyt trægulv, så er det første du bør overveje hvilken træsort du skal benytte dig af. Der er nemlig stor forskel på de enkelte træsorter, som både visuelt, men også holdbarhedsmæssigt kan være meget forskellige.

Nedenfor finder du information om nogle af de mest almindelige træsorter, som benyttes af de danske boligejere, herunder med fordele og ulemper ved de enkelte træsorter.

Eg

Der findes mange arter af egetræ, som vokser overalt på den nordlige halvkugle. I Danmark finder vi de to arter, stilkeg og vinteregen.

Egetræsgulv er et populært valg hos de danske boligejere, hvilket ikke mindst skyldes det er en tung, stærk og holdbar træsort. Af den årsag er egetræ velegnet som både plankegulv og som parketgulv.

Selvom eg er en lys træsort, så er den dog ikke helt så lys som ahorn og ask. Egetræsgulve kan dog overfladebehandles, så gulvet får et mere lyst udtryk. Ønskes et mørkere udtryk, er der også mulighed for at vælge et gulv i røget egetræ.

Fyr

Fyrretræ er et af de mest anvendte træsorter i Danmark når det kommer til trægulve. Fyrretræ er et nåletræ, som findes overalt på den nordlige halvkugle.

Fyrretræsgulve har en lyst udtryk, som oftest med mørke knaster. Vær opmærksom på at træet med tiden vil blive gulligt i farven, som kræver at gulvet bliver ludbehandlet. Ludbehandlingen har netop til formål at modvirke gulningsprocessen.

Fyrretræet er velegnet til brug ved plankegulve, da det er stærkt og holdbart, og kan også bruges ved parketgulve.

Ask

Ask vokser i Danmark, Vesteuropa og i dele af Nordamerika, og kan i udtryk godt ligne fyrretræsgulve, dog med den forskel, at asketræsgulve kommer uden de mørke knaster.

I Skandinavien er der stor tendens til at have lyse gulve i indretningen som giver et moderne udtryk, og med et asketræsgulv er det lige præcis hvad du får.

Gulve i asketræ er velegnede til både plankegulve og parketgulve grundet den store styrke og holdbarhed i træsorten.

Bøg

Bøgetræer er af arten løvtræer, og kan findes overalt i Danmark, men er også især udbredt i det centrale Europa. Bøgetræer er klassisk dansk, faktisk så klassisk, at træsorten har fundet vej ind i vores nationalsang.

Man forstår da også godt hvorfor, da bøgetræet er et fantastisk træ med mange anvendelsesmuligheder, og da det er et meget stærkt træ som er nemt at behandle.

Bøgetræet er en lys træsort som med tiden får en rødlig farve. Træet kan varmebehandles for at fremhæve den røde farve i træet, hvilket giver egetræsgulve et varmt udtryk i boligindretningen.

Grundet bøgetræets store styrke er denne træsort særligt velegnet til plankegulve, men kan som de andre stærke træsorter også anvendes i parketgulve.

Ahorn

Ahorn vokser i det meste af Danmark og Europa, og er også meget udbredt i Kaukasus regionen. Træsorten har et lyst udtryk, som er lysere end de andre lyse træsorter her på listen.

Visuelt giver trægulve i ahorn et lyst, stilrent og ensartet og udtryk i indretningen, hvilket skyldes at der ikke findes en kerne i ahorntræer.

Denne træsort er et andet populært valg til opbygningen af trægulve, der ikke mindst er velegnet til lægning af massive trægulve, hvilket skyldes hårdheden og styrken i træet, samt det faktum at træet arbejder godt i samspillet med luftfugtigheden, når luftfugtigheden ændres.

Gulve i ahorntræ er velegnede til alle slags trægulve, da træet er meget hårdført, og er et oplagt valg til indretninger der ønsker et stilrent og minimalistisk udtryk, da den manglende kerne i ahorntræer giver et ensartet udtryk.

Valnød

Valnøddetræer stammer oprindeligt fra Centralasien, og er ikke et naturligt forekommende træ i Danmark. Det har dog ikke forhindret træsorten i at være et populært valg hos de danske boligejere.

Trægulve i valnød er et populært valg af boligejere, ikke kun i Danmark, men i hele verden, hvilket både skyldes det særprægede udseende som valnød har, og som også skyldes at træet er hårdført og holdbart, og samtidigt er nemt at arbejde med.

Den mest populære art valnød er den amerikanske valnød, som vi også kender som sort valnød. Den sorte valnød har et farvespektrum der spænder fra en lysere, til en mørkere farve.

Valnød er utrolig velegnet til gulvbelægning af både planke- og parketgulve, da træet som sagt er meget hårdført og holdbart, og også er nemt at arbejde med. Af den årsag, og sammenholdt med det unikke og særprægede look som sort valnød har, så er denne træsort dyrere end mange andre træsorter.

Mahogni

Mahogni er en eksklusiv træsort, der historisk set kun var for den rigeste del af borgerskabet. Grundet importforbud af nogle arter mahogni, så er det kun muligt at få enten afrikansk eller amerikansk mahogni, med den afrikanske variant værende mere tilgængelig og billigere, og med den amerikanske variant værende mindre tilgængelig og dyrere i prisen.

Mahogni har et rødligt skær, og indeholder ingen knaster, hvilket giver gulvet et særpræget udtryk, og som er med til at gøre mahognigulve utroligt populære. Mahognigulve kan med fordel pudses for at give en blankere overflade.

Mahogni er stærkt og holdbart og er derfor velegnet til alle typer trægulve, men sammenlagt med det flotte og særprægede udseende, så skal man være forberedt på at mahognigulve er en dyrere træsort. Den endelig pris vil dog afhænge meget af arten.

Typer af trægulve

I dette afsnit ser vi nærmere på nogle af gængse typer af trægulve, herunder plankegulve, parketgulve, lamelgulve og laminatgulve, deres fordele og ulemper, priser m.m.

Massive trægulve

Massive trægulve er det mest holdbare trægulve der findes, da massive trægulvet er opbygget af massivt hårdttræ i hele planker. De massive trægulve er stærkere og mere holdbare, end de trægulve der er opbygget i lag af tyndere træmaterialer og andre former for materialer, men har af samme årsag også en højere pris. Af massive trægulve kan nævnes plankegulve og parketgulve.

Plankegulv

Plankegulv

De massive plankegulve er de stærkeste og mest holdbare typer af trægulve, der skyldes de massive og hele planker som plankegulve lægges i. Da plankegulve kan slibes og afhøvles når de slides til, hører de massive plankegulve til mest holdbare trægulve, der med ordentlig vedligeholdelse kan holde helt op til 100 år for de stærkeste plankegulve.

Med et plankegulv opnår man et stilrent udtryk i indretningen, da de hele planker skaber et gulv med både et ensartet og roligt udtryk, men også et naturligt, da træets årringe kommer bedre til udtryk ved de bredere plankegulve.

Plankegulvet er særligt populær i varianten skibsplankegulv, som egentlig er det samme som et almindeligt plankegulv, med den forskel at der er placeret en gummifuge mellem plankerne. Normalvis vil skibsplankegulve komme med mørke fuger imellem plankerne, men de findes dog også i lysere farver, som kan være velegnet til mørkere plankegulve.

Et nyt almindeligt plankegulv koster i omegnen af 500-1000 kr. pr. m2.

Læs mere om plankegulve her

Parketgulv

Parketgulv

Parketgulvet findes enten som stavparket, som er parketgulve lagt i enkelte stave, i parketbrædder, som er parketgulve lagt i to eller tre stave, og som parketruder. Parketgulve kendes især fra de populære sildebensparket, der er et parketgulv lagt i flotte sildebensmønstre.

Parketgulve kan fæstnes på strøer eller bjælker, men det afgørende er at gulvet har en stor nok tykkelse. Parketgulve vil derfor oftest kunne ses med både bærende gulvopbygninger, men også ikke-bærende gulvopbygninger, alt afhængig af gulvets tykkelse.

Ved 2-, og 3-stavsparket lægges der henholdsvis to og tre stave i bredden af gulvbrættet. En af fordelene ved at lægge flere stave i bredden er, at det kan få gulvoverfladen til at virke større, hvilket er smart i mindre rum, da det kan få rummet til at virke større. På samme virker det omvendt, hvor færre stave i bredden kan få gulv og rum til at virke mindre.

Parketgulvet kan med fordel slibes når det bliver slidt op med tiden, men overlaget tykkelse afgør hvor mange antal slibninger gulvet har i sig. Parketgulve har derfor et begrænset antal slibninger sammenlignet med plankegulve.

Et nyt parketgulv koster i omegnen af 300-600 kr. pr. m2. for de almindelige parketgulve. Bemærk at nogle former for parketgulve kræver en særlig gulvlægning, herunder sildebensparket, der er mere krævende, og som derfor vil få prisen til at stige.

Læs mere om parketgulve her

Lamelgulve

Lamelgulv

Lamelgulve er opbygget i tre lag træ, med en balancerende bund som oftest i nåletræ, en kerne af træplader såsom MDF, spånplader, krydsfiner og andre typer træplader, og med det øverste slidlag i et tyndt lag træ.

Opbygningen af lamelgulve gør lamelgulve til et prisvenligt alternativ til de massive trægulve, men er til gengæld ikke lige så stærke og holdbare. Det tynde slidlag på gulvet gør at der kun vil være lidt, eller ingen, mulighed for at slibe gulvet i takt med at det slides til.

Der er dog også flere andre fordele ved lamelgulve end den billigere pris, hvilket ikke mindst kommer til udtryk ved at gulvet ikke svinder i bredden når det tørrer, der gør at der ikke opstår revner mellem gulvets brædder.

Den mindre styrke i lamelgulve, sammenlignet med de massive trægulve, gør at lamelgulve er et ikke-bærende gulv der skal lægges oven på et understøttende gulvunderlag, der fæstnes med søm eller lim til gulvunderlaget, eller lægges som et svømmende gulv.

Et nyt lamelgulv koster i omegnen af 200-500 kr. pr. m2.

Læs mere om lamelgulve her

Laminatgulv

Laminatgulv

Laminatgulve er ligesom lamelgulve opbygget i tre lag, hvor de underliggende lag er i træbaserede materialer, men med den forskel, at det øverste lag består af et tyndt plastmateriale, hvorpå det kan printes papir med forskellige farver, mønstre og design gennem en lamineringsproces.

Det trykte papir på overfladen af laminatgulve gør at det bliver muligt at få gulvet i alverdens farver, mønstre og designs, hvor det især er laminatgulve i imiteret træ der er et populært valg, men også i mosaik og klinkegulve.

En anden stor fordel ved laminatgulve er den nemmere gulvlægning sammenlignet med andre trægulve, da laminatgulve nemt kan lægges ved at klikke gulvbrædderne sammen i note og fer. Gulvet lægges som et svømmende gulv

Muligheden for at få laminatgulve i alverdens farver og mønstre, herunder i imiteret træ og mosaik, og sammenholdt med den lave pris og at gulvet er nemt at samle, gør laminatgulve til et utroligt populært valg blandt de danske boligejere.

Vær dog opmærksom på at laminatgulve grundet overfladen i laminat, ikke vil føles og lyde som andre trægulve, og heller ikke vil kunne slibes når gulvet med tiden slides til.

Et nyt laminatgulv koster i omegnen af 200-400 kr. pr. m2.

Læs mere om laminatgulve her

Andre gulvtyper

Det kan være en god ide at undersøge hvilke andre muligheder man har af gulvtyper, inden man beslutter sig for det gulv man vil have. Der findes mange andre flotte og gode gulvtyper, som du kan læse meget mere om lige her.

Blandt andre populære gulvtyper findes:

  • Linoleumsgulv
  • Vinylgulv
  • Epoxygulv
  • New Yorker gulv

Sådan lægger du et trægulv

Når et trægulv skal lægges er det afgørende om der er tale om en bærende gulvopbygning, en ikke-bærende gulvopbygning, eller om et svømmende trægulv, da der stilles forskellige krav til lægningen af gulve på de forskellige gulvopbygninger.

Når selve gulvet skal lægges er det anbefalet at lægge brædderne i de enkelte rums længderetning, og på tværs af den bærende gulvopbygning. Brædderne kan dog lægges i den retning man ønsker, hvor gulvbelægninger i rummets længderetning giver et smallere udtryk, og gulvbelægninger på tværs af rummets længderetning giver et kortere udtryk i rummet.

Der er dog generelt forskellige fremgangsmåder ved at lægge trægulve, som afhænger af hvilken type trægulv der skal lægges, og hvilke gulvopbygninger der kræves.

Bærende gulvopbygning

En bærende gulvopbygning henviser til de trægulve der er stærke nok til både at bære sin egen vægt, samt vægten fra mennesker, møbler mv.  Det afgørende om hvorvidt ikke gulv kan lægges som en bærende gulvopbygning, afhænger af tykkelsen på gulvet som gerne skal være på minimum 20 mm.

Massive plankegulve er særligt velegnede til bærende gulvopbygninger, men også parket- og lamelgulve kan lægges som bærende gulvopbygninger, så længe at gulvet har den anbefalede tykkelse på minimum 20 mm. Ved en bærende gulvopbygning fæstnes gulv på strøer, lægter eller direkte på gulvkonstruktionen.

Se mere om bærende gulvopbygninger

Ikke-bærende gulvopbygning

Modsat de bærende gulvopbygninger så er ikke-bærende gulvopbygninger kendetegnet ved, at de ikke både kan bære deres egen vægt, samt vægten fra møbler, mennesker og andet.

En ikke-bærende gulvopbygning kræver derfor et undergulv, eksempelvis af beton, træfiber, træplader eller lignende, som kan fordele vægten jævnt på overfladen. Ikke-bærende gulvbelægninger i træ vil ofte være enten lamel eller laminat, da disse typer trægulve er tyndere trægulve.

Et undergulv kan være et betongulv hvorpå der lægges et trægulv foroven. Når man lægger et gulv ovenpå et undergulv af beton, er det vigtigt at der lægges en dampspærre ud for at beskytte gulvet mod fugt. Dertil skal der også lægges et mellemlag, inden selve gulvet bliver lagt, som har til formål at lydisolere, og at gøre gulvet mere behageligt at gå på.

Se mere om ikke-bærende gulvopbygninger

Svømmende gulv

Et svømmende gulv er en ikke-bærende gulvopbygning, der er kendetegnet ved at det lægges frit, eller “svømmende”, direkte ovenpå det understøttende gulvunderlag. At et gulv lægges frit, henviser til at gulvet ikke fæstnes fast på undergulvet med lim eller skruer,

Fordelen ved de svømmende gulve er at der bliver givet god plads til at gulvet kan bevæge sig, og medfører også en større belastningsevne på gulvet.

I forbindelse med lægning af svømmende gulv er det vigtigt at undergulvet har en jævn overflade, da der ellers med tiden vil opstå skader på gulvet. Det er også vigtigt at sørge for at der er mellemrum mellem væggen og gulvet, så gulvet har den plads det skal bruge for at kunne bevæge sig.

Se mere om svømmende gulve

Sådan lægges et massivt plankegulv i træ

Et massivt plankegulv er en bærende gulvopbygning, og kan derfor lægges direkte på strøer, bjælker eller direkte på gulvkonstruktionen. Det er vigtigt at gulvopbygningen er stabil og sikker, inden selve lægningen af gulvets brædder påbegyndes.

Der kan med fordel placeres en dampspærre af plastfolie under strøerne, og der kan lægges isolering mellem dampspærre og strøerne. Når dampspærre og gulvunderlag er blevet lagt, kan man lægge selve gulvet.

Første række i gulvlægningen starter at vende noten ind mod væggene, hvor der i øvrigt gøres plads mellem væg og gulv, så gulvet har plads til at give og trække sig i takt med temperaturerne skifter. Det er en fordel at anvende afstandsklodser mellem gulv og væg for at holde den korrekte afstand. Der bør gerne være 10-15 mm. afstand mellem væg og gulv.

Efter gulvet er lagt bør man overfladebehandle gulvet, som med fordel kan slibes for at fjerne eventuelle ujævnheder i overfladen. Gulvet bør også overfladebehandles med lud, olie eller andre overfladebehandler, der vil sikre gulvet en længere levetid.

Sådan lægges et parketgulv

Et parketgulv kan med fordel lægges som et svømmende trægulv på et betonunderlag, træunderlag, eller ovenpå et eksisterende gulv. Afhængig af tykkelsen kan parketgulve også lægges som en bærende gulvopbygning, der fæstnes på strøer, lægter eller direkte på gulvkonstruktionen.

Skal parketgulvet lægges som en ikke-bærende gulvopbygning, er det vigtigt at underlaget slibes, og eventuelle revner, sprækker og huller i gulvet spartles til, så underlaget har en jævn og stabil overflade.

Inden gulvet lægges skal der placeres en dampspærre ovenpå undergulvet, som forhindrer at der opstår problemet med fugt i gulvkonstruktionen, hvorefter selve gulvlægningen kan påbegyndes. Gulvets brædder samles i note og fer, der enten limes sammen, eller som kan lægges og samles ved hjælp af metalbøjler på bræddernes bagsider.

Ved sildebensparket er der tale om en mindre form for stave, som kræver en særlig detaljegrad at lægge. Ved lægning af sildebensparket er det anbefalet at der trækkes en snor gennem midten af lokalet, hvorefter den første række lægges langs snoren. Sildebensparket limes fast til underlaget.

Sådan lægges et lamelgulv

Lamelgulve kan både lægges som bærende og ikke-bærende gulvopbygninger, men vil som oftest ikke have den fornødne tykkelse og holdbarhed der kræves, for at gulvet kan lægges som et bærende gulv.

Derfor vil et lamelgulv oftest lægges på et understøttende gulvunderlag, hvor gulvet enten fæstnes ved hjælp af søm eller lim, eller lægges som et svømmende gulv. Fremgangsmåden ved lægning af et lamelgulv er langt hen ad vejen den samme, som fremgangsmåden ved lægning af almindelige parketgulve.

Sådan lægges et laminatgulv

Laminatgulve samles let ved hjælp af et kliksystem der samles i note og fer, og som lægges som en svømmende gulvopbygning ovenpå et understøttende gulvunderlag eller gulv.

Det er vigtigt inden du lægger et laminatgulv at sikre at gulvunderlaget er jævnt og stabil. Ujævnheder kan med fordel slibes væk, og eventuelle revner, sprækker og huller kan fyldes med spartelmasse.

Ovenpå gulvunderlaget kan man med fordel lægge et lydisolerende og støddæmpende underlag, der har til formål at sænke støjen, og øger samtidig komforten når der gås rundt på gulvet.

Selve gulvet klikkes nemt sammen i gulvbræddernes note og fer. Vær opmærksom på at der skal være plads mellem væg og gulv, da gulvet har plads til at give og bevæge sig.

Se mere om hvordan du lægger et laminatgulv her

Vedligeholdelse af trægulv

Med god vedligeholdelse af et trægulv kan man have et flot og velholdt gulv i mange år, hvor især de tykkere massive trægulve har en lang levetid, da der er mulighed for at afhøvle og slibe dem mange gange. Andre trægulve, som lamelgulve, og andre tyndere trægulve, vil kun kunne slibes ad få omgange, og vil ofte slet ikke kunne slibes, da det øverste slidlag er for tyndt, og kernen af gulvet derfor vil blive eksponeret.

De fleste trægulve vil også have godt af diverse og regelmæssige overfladebehandlinger, såsom ludbehandlinger, oliebehandlinger, og andre former for overfladebehandlinger.

Regelmæssig rengøring af dit trægulv er også en nøglefaktor i at forlænge levetiden på gulvet. Kommer der pletter på gulvet så bør du fjerne dem med det samme, så du undgår at pletterne sætter sig i gulvet. Brug rengøringsmidler med neutral ph-værdi da de slider mindre i gulvoverfladen, og undgå at brug for meget vand under rengøringen.

Det er muligt at få tonet gulvrengøring, som imiterer farven og nuancen på de enkelte trægulve. Vær opmærksom på at lysere gulve kræver mere regelmæssig rengøring, da de er mere modtagelige over for slitage.

Vær opmærksom på at laminatgulve ikke kan slibes som de andre trægulve, hvilket hænger sammen med den tynde overflade på gulvet belagt med laminat. Af samme årsag er det heller ikke muligt at overfladebehandle laminatgulve.

Gulvafhøvling og slibning

Hvorvidt et trægulv trænger til en gulvafhøvling eller en slibning, afhænger af beskaffenheden på gulvets overflade. Gulvafhøvlinger er forbeholdt særlig slemme tilfælde, og oftest vil det derfor være nok med et par millimeters slibning i overfladen.

De massive plankegulve og parketgulve kan slibes mange gange, og kan med god vedligeholdelse holde i rigtig mange år. For tyndere parketgulve, samt for lamelgulve, vil der kun være mulighed for et begrænset antal slibninger, før gulvet ikke længere kan slibes. Ved nogle typer lamelgulve vil der slet ikke være mulighed for at slibe de tynde overflader.

Laminatgulve egner sig heller ikke til hverken gulvafhøvlinger eller slibninger, hvilket skyldes at det øverste lag i laminatgulve er et plastbaseret materiale.

Overfladebehandling

Alle trægulve, udtagen laminatgulve, vil have godt af diverse former for overfladebehandlinger, der øger gulvenes modstandsdygtighed og levetid, og som samtidig sikrer en nemmere rengøring og vedligeholdelse. Trægulve kan med fordel behandles med følgende overfladebehandlinger.

Ludbehandling

Ludbehandling er en forberedende behandling af trægulve, som påføres inden andre overfladebehandlinger påføres. Ludbehandlinger sikrer at trægulvet holder sit friske og naturlige udseende, og forsinker træets naturlige gulningsproces. Vær opmærksom på at man ikke bør ludbehandle mørkere trægulve, da der opstår misfarvninger i gulvet.

Oliebehandling

Ved overfladebehandlinger med olie bruges en hærdende olie der øger styrken i gulvets overflade. Til de lysere trægulve kan man bruge en tonet oliebehandling, der forstærke det lyse udtryk i gulvet. Oliebehandlinger udmærker sig ved at give trægulve en friskere og pænere overflade. Oliebehandlinger er dog ikke lige så slidstærke som overfladebehandlinger i lak.

Voksbehandling

Overfladebehandlinger med voks er et miljøvenligt alternativ til oliebehandlinger, der giver en blød og komfortabel overflade. Voksbehandlinger er en forholdsvis nem overfladebehandling at påføre, så overfladen er nem at vedligeholde med nye lag voksbehandlinger. Ulempen ved voksbehandlinger er den lavere styrke, samt at pletter og snavs kan sive gennem voksbehandlingen og sætte sig i gulvet.

Lakbehandling

Lakbehandlinger er den mest slidstærke overfladebehandling af trægulve, og kan påføres som både vand- og alkydbaserede produkter. Overfladebehandlinger forhindrer pletter og snavs i at trænge ned i gulvet, modsat voksbehandlinger, og giver samtidig en glat overflade der er nem at rengøre. Ulempen ved lakbehandlede trægulve er at gulvvask med meget varmt vand slider i lakbehandlingen, og at ridser og mærker i gulvet ikke rejser sig ved sæbebehandling.

Rengøring

Trægulve vaskes jævnligt ved almindelig gulvvask. Det anbefales dertil at man giver sine trægulve en grundigere gulvvask 3-4 gange om året, gerne med varmt vand og trærens, inden en grundig sæbebehandling af gulvet. Bemærk at trægulve der er lakbehandlede ikke vil kunne sæbebehandles.

Under rengøring bør der altid så vidt muligt bruges ph-neutrale rengøringsmidler, og specialfremstillede rengøringsprodukter til trægulve, for at skåne overfladebehandlingerne og gulvet som helhed så meget som muligt. Undgå i øvrigt at bruge for meget vand under gulvvasken, da det er unødvendigt, og fordi risikoen for fugtskader i undergulvet stiger.

Pris på nyt trægulv

Prisen på at få et nyt trægulv varierer meget, alt afhængig af hvilken træsort og type af gulv du skal have lagt. Her er nogle af de faktorer som har betydning for den endelige pris på et nyt trægulv:

  • Træsorten – de forskellige træsorter kommer i forskellige priser, som afhænger af både tilgængeligheden, og hvor eftertragtet træsorten er.
  • Gulvtype – prisen varierer også alt efter hvilken slags gulv du skal have lagt. Eksempelvis er et gulv i massivt plankegulv dyrere, end hvis der bliver lagt lamel- eller laminatgulv.
  • Areal – antallet af m2 gulv du skal have lagt, vil i sagens natur også have indflydelse på den endelige pris.
  • Opgavens omfang – hvor stor og besværlig opgaven er, har også indflydelse på den endelige pris.
  • Gulvlæggeren – de enkelte gulvlæggere vil tilbyde forskellige priser.

Prisen på en m2 trægulv vil ligge på omkring 100 kr. for de billigste typer, og kan ende på flere tusinde kr. for de dyreste og mest eksklusive trægulve.

Prisen på et plankegulv vil være i omegnen af 500-1000 kr. pr. m2. For parketgulve vil prisen være i omegnen af 300-600 kr. pr. m2. For de billigere lamel- og laminatgulve, vil prisen være i omegnen af 200-500 kr. pr. m2.

Få lagt dit gulv af en gulvlægger

Vi anbefaler at du benytter dig af en professionel gulvlægger hvis du skal have lagt nyt gulv, da du for det første er sikret et tilfredsstillende resultat, og samtidig sparer al tiden og besværet væk ved at skulle lægge det selv.

Ønsker du hjælp til lægning af dit trægulv af en gulvlægger, så anbefaler vi at du indhenter tre uforpligtende tilbud hos 3byggetilbud.dk, hvor alt du skal gøre er at indsende en opgavebeskrivelse, hvorefter du vil blive sat i kontakt med gulvlæggerne der giver dig tre gode tilbud – alt sammen helt gratis.

Få 3 uforpligtende og gratis tilbud her

Få 3 uforpligtende tilbud på lægning af nyt trægulv

Du kan nemt og hurtigt få tre gratis og uforpligtende tilbud på din opgave hos 3byggetilbud.dk. Alt du skal gøre er at indsende en beskrivelse af din opgave samt kontaktoplysninger, og så påtager 3byggetilbud.dk sig ansvaret med at finde tre gulvlæggere med et tilbud, alt sammen inden for tre arbejdsdage og helt gratis.

Ved at benytte dig af 3byggetilbud.dk opnår du flere gode fordele, herunder at du sparer en masse tid ved det opsøgende arbejde, samt at du får del i de meget prisvenlige tilbud som kan fås gennem 3byggetilbud.dk, og flere andre gode fordele.

Fordele ved 3byggetilbud.dk

For det første er du sparet en masse tid og besvær væk, som du eller skulle have brugt ved det opsøgende arbejde, hvis du selv skulle have været ude og lede efter en gulvlægger med et tilbud. Med 3byggetilbud.dk er alt du skal gøre at indsende din opgavebeskrivelse, og så vil de finder tre gulvlæggere med tilbud på din opgave lynhurtigt.

Når du modtager dine tre tilbud vil du ofte opleve at de er meget prisvenlige, hvilket hænger sammen med den store konkurrence gulvlæggerne imellem om at vinde din opgave. For at vinde din og andre opgaver, vil de derfor ofte sænke priserne i deres tilbud, alt sammen til din økonomiske fordel.

Skulle der opstå fejl og mangler på din opgave når du har valgt en gulvlægger gennem 3byggetilbud.dk, så er du økonomisk sikret med den medfølgende entreprisegaranti. Entreprisegarantien dækker op til 35.000 kr. for private, og op til 100.000 kr. for foreninger og erhverv. Som du kan se er der mange gode grunde til at benytte dig af 3byggetilbud.dk.

Så nemt er det

  1. Indsend en beskrivelse af din opgave på 3byggetilbud.dk
  2. Herefter bliver du kontaktet af 3 gulvlæggere som giver et uforpligtende tilbud
  3. Vælg det bedste tilbud og få samtidig en entreprisegaranti mod fejl og mangler

Få 3 uforpligtende og gratis tilbud her